onsdag den 2. september 2009

Godt at vide!

Eventyrskakklubben, - hvad er det for noget?
Rigtig mange kender skakreglerne og spiller skak derhjemme og på nettet. Men medlemstallet i dansk skakunion er faldet og faldet gennem de senere år.

Med Eventyrskaklubben ønsker vi, Per Arnt Rasmussen og Michael Linde Larsen, at skabe en alternativ skakklub, hvor det er lysten til skak som er i højsædet. Og vi ønsker at skabe et fleksibelt alternativ til den traditionelle skakklub.
F.eks. kan du være medlem i Eventyrskakklubben uden at betale for andet end de arrangementer du deltager i.

Du kan nemlig være medlem på 2 forskellige måder:
A-Medlem: Du er medlem af Dansk skakunion, Næsby skakklub, får skakblad og kan spillekoordinerede turneringer.

B-Medlem: Du kan deltage i alle Odense Eventyrskaks aktiviteter, - uanset hvem du er. Det er også ligemeget om du spiller i en anden skakklub eller kun spiller derhjemme.

Som både A og B-medlem vil du ofte modtage spændende mails om skak.

Vi er en tilbygning til Næsby skakklub, og mødes af og til i klubbens lokaler på Kroggårdsskolen i Næsby. Men vi spiller også med i den fynske pokalturnering og andre turneringer som har vores interesse.

Vi tilbyder:
* at du spiller skak på nettet i Eskakklubben, som er DKs største, mest alsidige og ikke-kommercielle skakklub!

* at du læser de sidste nye skaknyheder her hos The Week In Chess hvor du også kan downloade de nyeste partier eller ser alt om skak hos Nettavisen/Sjakk

* at du læser om dansk skaks historie her hos Martin Møllers Skakjournalen

* at du handler skakbøger hos Chess & Bridge, de har de nyeste bøger til de billigste priser.

* at du ser hvad biblioteket kan låne dig af skakbøger ganske gratis

* at du lærer om sjov skak hos os ved at deltage i vores arrangementer, og knytte venskaber og kammeratskaber på tværs af klubber og geografi!

Vil du være medlem? så kan du kontakte Per eller Michael .

Ud over at mødes i det virkelige liv, mødes vi også på nettet
Det foregår i E-skakklubben, hvor vi i skrivende stund snart går i gang med den 3 klubturnering.

Næsby Chess Academy- følg vores Storemestre på deres fantastiske rejse i Skakkens Verden!- A-medlemmer kan få alle deres partier kommenteret af /gennemgået af klubbens mesterspillere hvis det ønskes, B-medlemmer kan indimellem få særligt lærerige partier kommenteret mod at vi må offentliggøre dem på bloggen.
Denne service er midlertidigt stillet i bero, da vores to østeuropæiske stormestre i al hast har måtte forlade landet. Forhåbentlig vender de tilbage på et tidspunkt.

The Chess Journal of Per Arnt - lærerige skakpartier med en anderledes vinkel!

Sådan bliver du en bedre skakspiller (grundlæggende ting + NYT, NYT - nu også med slutspil)

Chess For Fun!Skak skal være sjovt!(sjove skakhistorier, boganmeldelser, personlige sjove oplevelser , mv.)